Brysterne får 24.000 kroner fra Thy

Når TV2 og Kræftens Bekæmpelse i denne uge gennemfører den årlige Knæk Cancer-uge, kulminerer det hele på lørdag med et stort indsamlingsshow på tv.

Også lokalt er der i denne måned blevet samlet penge ind til kampen mod kræften. I Thy er der bl.a. arrangeret en række events og initiativer i forbindelse med Støt Brysterne, og det glæder handelschef Michael Vendelbo:

– Der er så mange niveauer af succes i denne indsats om fokus og økonomiske midler til en god sag, at det er helt vildt. Der har været opbakning fra alle kanter, der har været et fantastisk samarbejde på tværs – både af brancher og byer. Der har været tilslutning til arrangementerne og tiltagene fra den brede befolkning i hele Thy, siger han og fortæller at der er blevet samlet en stor pose penge ind.

Velgørende foredrag med kræftramt komiker
Blandt arrangementerne var et humoristisk foredrag med komikeren Geo i starten af oktober:

– Ideen startede ved et stort aktivitetsudvalgsmøde i foråret i ThistedBy, hvor handelstaden gerne ville involvere sig i den landsdækkende kampagne ”Støt Brysterne”. Både Nordjyske og Radio Limfjord deltog ved dette møde, og meldte sig med det samme som samarbejdspartnere i denne sag – så det er helt fantastisk at to af vores aller største nyheds- & markedsføringskanaler her i Thy vil samarbejde om så vigtig en sag, siger handelschefen og fortsætter:

Handelschef Michael Vendelbo og komikeren Geo. Privatfoto

– De greb bolden med det samme, og fandt hurtigt frem til at der skulle noget ekstraordinært til for at sikre den optimale synlighed – så vi kontaktede komikeren Geo, for at høre om muligheden for et underholdende foredrag.

Foredraget, hvor Geo tog de omkring 250 fremmødte publikummer med på en rejse gennem sit eget kræftforløbm, blev med støtte fra Hotel Limfjorden afholdt uden omkostninger. Efterfølgende kunne de der var interesseret købe Geo’s bøger, der netop omhandlede hans forløb med kræft, og efter 20 min. var der helt udsolgt.

– Alt i alt en fantastisk aften hvor der blev sat fokus på og snakket om et emne der ellers kan være svært at komme ind på, da det er så alvorligt og berører så mange, fortæller Michael Vendelbo.

24.000 kroner indsamlet
Også den lokale modevirksomhed ELSK var en del af samarbejdet omkring indsamlingen. ELSK designede en række trøjer som blev solgt for 150 kroner hvor af 100 kroner gik direkte til den fælles Støt Brysterne-indsamling.

– Samlet set har det været en fantastisk indsats fra utrolig mange samarbejdspartnere, både erhverv, foreninger, detail og restauration der har skabt en utrolig fokus og synlighed samt vi er utroligt stolte af at kunne præsentere en indsamling på 23.925 kroner, fortæller en taknemlig Michael Vendelbo, der samtidig retter en stor tak til Radio Limfjord, Nordjyske, Hotel Limfjord, ELSK, Munk Store Thisted, Baun Hurup og alle de thyboer der har støttet op om indsamlingen.

Foto: Michael Vendelbo

Forfatter

Related posts

Top