Af Klaus Hvidtfeldt Larsen, Højbro 34, 7900 Nykøbing Mors

Valgkamp på Mors

Av av av for pokker. Nu er der ikke lang tid til valget, og jeg synes virkelig, tingene er blevet ufine og alt for personlige frem mod d. 18. november.

Der er flere ting, der gør, at jeg gerne lige vil melde mig på banen. For det første har jeg selv stået der – i valgkamp og i kommunalbestyrelsen. Så jeg taler ikke ud fra fornemmelser, men noget mere faktuelt end meget andet i nogle af de debatter og opslag, som allerede ligger online. Man kan jo godt have forskelligt syn på tingene alligevel, og det anerkender jeg – men gør det nu på en ordentlig og pæn måde.

Ordentlighed – noget vi siger, eller noget vi gør?

Hvis vi lige vender det igangværende med familieområdet, så kan det sagtens være, der er sket fejl eller er problemer i afdelingen. Men når man melder ud, at det skal undersøges eksternt, og samtidig fortsætter en hetz ved at køre personligt på Hans Ejner, Rikke Würtz og cheferne i administrationen, så går det galt. Man kan hverken eller skal fyre hele banden og så bare ansætte nye. Hvis man synes, der skal ny “træner” til, så er det jo borgernes valg.

Det er altså helt almindelige mennesker, og det samme gælder politikerne – både nuværende og de nye, som ønsker at bidrage positivt til hele Mors. De bor her faktisk selv næsten allesammen.

Jeg tror inderligt på, at alle nuværende medlemmer af kommunalbestyrelsen, hele administrationen, kandidaterne og medarbejderne forsøger at gøre deres bedste. Der kan godt være enkelte ind imellem, hvor indsatsen måske kunne gøres lidt bedre – sådan er det jo i livet. Og de er vel ca. 1700 medarbejdere.

Pointen er: Man må gerne være uenig – det er sådan, demokrati fungerer. Men gør det for pokker på en ordentlig og saglig måde.

Fremtiden for Mors

Man kan godt skælde ud over, at befolkningstallet er faldende, men det er en udfordring mange kommuner har – uanset farven på borgmesteren. Andre kommuner har også møgsager og lange ventetider i forskellige afdelinger, og der arbejdes der helt sikkert på løsninger. Man kan politisk vælge at tilføre flere ressourcer, men ofte vil det koste et andet sted. Alternativt kan man ændre processer og arbejdsgange uden ekstra økonomi. Det er noget, man arbejder med i hele landet, hvor man forsøger at lære fra hinanden.

Det er kommunalbestyrelsen, som vi vælger, der bestemmer, hvor ressourcerne bruges bedst.

Taler vi tingene ned eller op?

Mange af de tiltag og ønsker, som er udført eller igangsat – nogle i sidste periode, andre over flere perioder – bliver talt ned, fordi det går for langsomt. Det kan f.eks. være flere lejeboliger. Men er man klar over, at ALT er steget voldsomt i pris? Inklusiv krav til nybyggeri, som gør det endnu sværere at lave boliger med lav husleje. Det er nemt at love nye tiltag, men jeg ser ikke meget, der er understøttet af økonomiske grundlag eller beskrivelser af, hvor man vil skære – for intet er gratis.

Jeg synes, valgkampen bærer præg af personlige angreb og ønsker om mere velfærd, bedre skoler, flere SOSU-assistenter, flere lærere, pædagoger, arbejdspladser, tiltrækning af familier og turister. Fortæl mig om en kommune, der ikke ønsker det?

Mange af mærkesagerne er gratis at nævne, men flere idéer fremlægges nu, selvom deres ophavsmænd i en eller flere perioder har siddet i kommunalbestyrelsen og dermed haft muligheden for at bringe dem på bordet tidligere. Det lugter af populisme: idéerne skal frem hurtigst muligt, uanset om det er valgår.

Selvfølgelig skal oppositionen angribe – men når det bliver så personligt, og man samler sig i et ABC-hold, endda med et blåt parti, og det eneste formål lader til at være at vælte den siddende borgmester og fravriste flertallet, som borgerne har givet, så mangler det substans. Hvis vi skal have ny borgmester, så skal det være politikken, der afgør det.

Tak til jer, der stiller jer til rådighed

Lad os sætte barren højere for måden, vi kommunikerer på – både nu og efter valget. Politikerne sidder der frivilligt, kandidaterne stiller sig frivilligt til rådighed, og jeg tænker heller ikke, at nogen medarbejdere i kommunen er tvunget til at arbejde der.

Udover selv at have været i politik, har jeg også flere gange været i kontakt med kommunens Børne- og Familieafdeling – både med en søn, som var terminalt syg, og andre udfordringer. Vi er altid blevet behandlet pænt og har fået den hjælp, vi havde brug for, selvom det tog tid – sikkert pga. sagsgang og ikke manglende faglighed. Det var før jeg blev valgt, så ingen særbehandling.

Der vil sikkert være kritiske røster til dette læserbrev, fordi jeg stillede op for Venstre – men jeg håber, at mine daværende kollegaer ved, at jeg altid lyttede til andre end mig selv og mit parti.

Brug uenigheden klogt, så alle vinder – nu og efter d. 18. november.

Godt valg til alle.