Britisk exit fra EU kan koste eksport for Morsø

Hvis briterne stemmer sig selv ud af EU på torsdag, risikerer det at betyde, at værdien af det britiske Pund falder og det gør udenlandske varer dyrere for de britiske forbrugere.

Derfor venter man spændt hos mange lokale virksomheder, der eksporterer til England blandt andet vinduesproducenter, men også fødevare- og øvrige industrivirksomheder, kan blive ramt på eksporten.

Det gælder blandt andet Morsø Jernstøberi.

– Hvis englænderne går ud af EU så må man efter al sandsynlighed forvente, at pundet kan få et yderligere fald. Det vil betyde tabte indtægter for os som eksportør, siger Adm. direktør Erik Theil Christensen til TV MidtVest.

I går lød der samme toner fra Slagteridirektør Ove Thejls fra Tican, der dog tager situationen roligt på trods af, at slagteriet eksporterer 15% af sin produktion til England.  Tican forventer at kunne afsætte sine produkter andre steder i verden.

Forfatter

Related posts

Top