Brandmand tiltalt for 33 brande: Risikerer forvaring

Det skabte frygt og uro, da en stribe af påsatte brande hærgede Fjerritslev-området sidste efterår.

Ved en af brandene blev en 89-årig kvinde reddet ud i sidste øjeblik, inden huset blev opslugt af flammer.

I dag begynder det retlige efterspil ved Retten i Hjørring.

Her er en 34-årig mand tiltalt for 33 tilfælde af brandstiftelse fra april til november sidste år.

Den tiltalte bijobbede på det pågældende tidspunkt som deltidsbrandmand, og det skærper sagen lyder det fra : specialanklager Kim Kristensen, Nordjyllands Politi.

Han vil gå efter en forvaringsdom og lykkes det ikke, vil anklagemyndigheden kræve mindst fire års fængsel.

Der er afsat otte retsdage til sagen, og der ventes dom 21. november.

Forfatter

Related posts

Top