Brand-øvelse på Feggesundfærgen

Meldingen gik på brand i motorrummet på Feggesundfærgen, og at en maskinmester i den forbindelse var savnet.

Mandag aften afholdt både færge og det lokale beredskab øvelse på Feggesundfærgen.

Øvelsen, der startede kl. 18.45 og sluttede små to timer senere, forløb planmæssigt: Den fiktive brand blev slukket, og den savnede maskinmester blev reddet ud i god behold.

Kun beredskabet i Frøstrup deltog i øvelsen. Havde der været tale om en rigtig brand havde brandfolkene fra Thisted også rykket ud hvis færgen havde været tættest på Thy-siden. Havde den været tættere på Mors var beredskabet i Nykøbing blevet alarmeret.

Efter øvelsen fik brandfolkene en rundvisning på færgen, og blev præsenteret for færgens brandslanger, vandkanon, sprinklersystem og kommunikationsmulighederne på færgen jf. beredskabsplanen.

Foto: Falck Frøstrup

Foto: Falck Frøstrup

Forfatter

Related posts

Top