Borgmestre med en mission: Komitéen for udvidelsen af Rute 26 og 34 tager til København

I morgen tager borgmestrene fra hhv. Morsø og Skive Kommune til København som repræsentanter for Komitéen for udvidelse af Rute 26 og 34.

De to borgmestre har foretræde for Folketingets Transportudvalg og skal derudover deltage i møder med flere folketingsmedlemmer.

Komitéens budskab er klart, der ønskes en fremrykning af planerne om udvidelse af strækningen mellem Skive og Haderup.

– Virksomheder i Thy, på Mors og i det nordlige Salling benytter Rute 34 ned til motorvejsnettet og er afhængige af fremkommelighed og tidssvarende forhold på hele strækningen fra Hanstholm til Herning, lyder det fra Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen.

Desuden håber Hans Ejner Bertelsen, at turen til København kan betyde adgang til nogle puljer og flere midler til området, så en udvidelse af Rute 26 mellem Sallingsund og Skive også kan komme på tegnebrættet.

Forfatter

Related posts

Top