Borgmesteren : Kulturmødet er vigtigere end nogensinde

Der er måske vigtigere end nogensinde før, at vi mødes til Kulturmødet, lyder det fra Borgmesteren.

– I en tid, hvor sandheden diskuteres, har vi brug for et demokrati – som er båret af samtaler, ikke skældsord. For kulturen samler. Den beriger. Den udvider. Og den holder os oprejst – når alt andet vakler, sagde Borgmester Hans Ejner Bertelsen i sin åbningstale og fortsatte:

I en tid, hvor teknologien fanger vores opmærksomhed, har vi brug for at gentænke kulturens vilkår – så kunstnerisk frihed og nye forretningsmodeller kan gå hånd i hånd. Ja, i en tid, hvor kunstnerlivet balancerer mellem passionens ild og produktionens krav, har vi brug for at skabe rammer – hvor kunstneren har ilt til at fordybe sig i sit værk, lød det fra Borgmesteren.

Han påpegede samtidigt, at netop kunstnerlivet minder os om, at vores udfordringer ikke stopper ved landegrænsen.

– De spejler sig i en europæisk virkelighed, hvor vi må lytte og lære på tværs. Derfor stiller vi os i år på en af de største scener af dem alle – Europas. Kulturmødet er nemlig en del af det officielle kulturprogram under det danske EU-formandskab. Det giver os udsyn og nye stemmer, der rækker langt ud over Danmarks grænser – men samtidig taler ind i vores fælles europæiske fortælling, sagde Hans Ejner Bertelsen.

Han hæftede sig inden anledning ved, at årets program er det mest ambitiøse nogensinde – båret af flere stemmer, flere samtaler og flere perspektiver, end Kulturmødet før har kunnet rumme.

I år kan Kulturmødet glæde sig over, at statsminister Mette Frederiksen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen deltager.

– På hver deres måde sætter de fokus på kunstens og kulturens rolle i en tid præget af opbrud, behov for sammenhængskraft og på, hvordan vi også åndeligt ruster os til fremtidens udfordringer. Alt dette minder os om, at kultur ikke er pynt. Det er ikke noget, vi kan vælge til eller fra. Det er fundamentet, vi står på – når verden ryster. Det er lyset, vi søger – når fremtiden er mørk. Og det er håbet, vi holder fast i – for at finde modet til at komme videre. Derfor er vi her. Derfor har vi Kulturmødet, sagde Borgmesteren og bød de tusindvis af gæster velkommen til :

“Tre dage, hvor vi lytter, taler, udfordrer og forundres – og hvor vi sammen skaber det fællesskab, der bærer os ind i fremtiden”.

Foto : Morsø Kommune

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Lokale Q8-stationer kan få ny ejer

Det gælder blandt andet stationer i Hanstholm, Hurup Thy, Thisted, på Thyholm, i Nykøbing Mors, Struer og Lemvig.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.