Borgmester : Save Middles rapport er partsindlæg

Den rapport som foreningen Save Middles har fået udarbejdet af økonomistuderende ved Aarhus Universitet, Jimmi Blumenau Pedersen, sammen med andre studerende, er et partsindlæg i debatten.

Det siger Borgmester Lene Kjelgaard Jensen til Thisted Dagblad.

Rapporten konkluderer, at der vil være et tab i turismeindtægter på mellem 128 og 579 mio. kr. frem til år 2050, hvis Middles ikke længere kan benyttes. Den økonomiske beregning er baseret på 408 personer – personer fra Thisted Kommune og de, der har angivet et urealistisk højt antal surfdage, er ikke medtaget.

Borgmesteren lægger op til en revision af masterplanen for Cold Hawaii så snart, valget er overstået.

– Hidtil har der ikke været direkte kontakt til foreningen Save Middles. Jeg kender den kun fra medierne, og vi laver ikke udviklingsplaner gennem medierne eller på Facebook. Har Save Middles noget at byde ind med, så må det ske på samme måde som andre etablerede foreninger, siger borgmesteren til avisen.

Forfatter

Related posts

Top