Borgmester om særtilskud: – Jeg er meget lettet

Social- og Indenrigsministeriet har offentliggjort hvilke kommuner, som får del i særtilskudspuljen i forhold til næste års budgetter.

Morsø Kommune er blandt de 18 kommuner, der får del i den samlede pulje på 355,3 millioner kroner:

– Jeg er meget lettet over, at Mors kom med i den lille gruppe af kommuner, der får del i midlerne fra puljen til vanskeligt stillede kommuner, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Mors er blevet stillet 16 millioner kroner i udsigt, og borgmesteren lægger ikke skjul på, at pengene er nødvendige for at få enderne til at nå sammen:

– Jeg havde håbet, at udligningsreformen ville se anderledes ud, og at vi var kraftigere tilgodeset i reformen. Sådan endte det ikke. Det ville have givet os mere handlefrihed og mulighed for at tænke mere langsigtet. Nu er situationen den, at vi stadig er afhængige af særtilskudspuljen, og jeg vælger derfor at glæde mig over, at der i ministeriet er forståelse for vor situation, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Idag starter årets budgetseminar i Nykøbing, og borgmesteren har allerede haft de indledende drøftelser med alle partier:

– Jeg fornemmer en vilje til at forhandle et budget på plads. Om mine fornemmelser er rigtige vil de næste par dage vise, slutter Hans Ejner Bertelsen.

LÆS OGSÅ:

Morsø Kommune får 16 millioner i særtilskud

 

Forfatter

Related posts

Top