Borgmester og erhvervsminister på fælles charmeoffensiv

Thisted kommune er under Ulla Vestergaards ledelse inde i en positiv udvikling med politisk stabilitet og konkrete resultater for borgerne.

Så klart er budskabet fra erhvervsminister Simon Kollerup, som er valgt til folketinget i Thisted-kredsen, der dækker både Thy og Mors. I dag besøger han sin valgkreds hvor første del af dagen bestod af en fælles charmeoffensiv i forbindelse med næste uges kommunal- og regionsrådsvalg sammen med borgmester Ulla Vestergaard:

– Thy har været igennem en positiv udvikling med Ulla som borgmester. Det kan vi sikre og fortsætte de næste fire år med Ulla som borgmester. Hun er sig selv og vil virkelig det bedste for borgere og virksomheder. Hun er simpelthen garant for en fortsat god udvikling her i Thy, lyder det fra Simon Kollerup, der også i dag besøger den socialdemokratiske borgmesterkandidat på Mors Tore Müller.

For Ulla Vestergaard er den omtalte stabilitet dog ikke nok.

– Nu skal vi videre med fokus på at forbedre kernevelfærden og den grønne omstilling i Thy og samtidig skabe endnu bedre rammer for erhvervslivet. Det arbejde vil jeg gerne stille mig i spidsen for i de næste 4 år med fortsat politisk stabilitet som grundlag for den udvikling, siger hun.

LÆS OGSÅ:

To ministre gæster Mors på mandag

 

Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top