Som den første region i landet har Region Nordjylland valgt at prioritere og udvikle en Børnesundhedsprofil, som viser et helt overordnet billede af de nordjyske børns sundhed og trivsel – og som består af svar fra børnene selv.

Børn i 1., 5. og 8. klasse har svaret på spørgsmål om deres trivsel, sundhed og helbred, da Region Nordjylland i tæt samarbejde med de nordjyske kommuner udsendte spørgeskemaer i efteråret 2017. Nu er svarene fra spørgeskemaerne blevet bearbejdet på både kommunalt og regionalt niveau, og Børnesundhedsprofilen giver derfor ny viden om børnenes sundhed.

– Vi har fået adgang til en helt unik viden om de nordjyske børn og deres sundhedsvaner og trivsel. De svar, som børnene kommer med, giver os et godt billede af, hvilke initiativer der bør sættes i gang både regionalt og kommunalt, siger Lis Mancini (S), der er formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland.

De overordnede resultater viser, at de fleste børn trives godt, har stærke sociale relationer og har nogle sunde vaner. Men der findes også en lille men betydelig gruppe, som har problemer med deres trivsel eller har uhensigtsmæssige sundhedsvaner.

Derudover viser undersøgelsens resultater, at der er markante forskelle i forhold til de nordjyske børns sociale baggrund og deres sundhedsvaner.

Det betyder noget for børnenes sundhed og trivsel, at familien er sammen. Hvis barnet kun bor hos den ene forældre, kan det have indflydelse børnenes motions- og madvaner, ligesom flere af børnene har prøvet at ryge. På samme måde kan forældres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet også have betydning for børnenes sundhed.

De fleste nordjyske børn trives godt
Men rapporten viser trods alt, at langt de fleste nordjyske børn har det godt og trives, hvilket glæder Lis Mancini.

– Det er rigtig dejligt, at langt størstedelen har gode og fornuftige sundhedsvaner. Men vi ser desværre også nogle tendenser, som vi skal reagere på. Det gælder eksempelvis de børn, der konkret giver udtryk for, at de ikke trives i hverdagen. Vi skal derfor bruge resultaterne fra Børnesundhedsprofilen til at blive klogere på, hvor der bør sættes ind, siger Lis Mancini.

Samtidig giver undersøgelsen også mulighed for at sammenligne på tværs af kommunegrænser og derfor kan undersøgelsen blive en vigtig faktor for kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Et arbejde, som er højt prioriteret i kommunerne, fortæller Sundhedskoordinationsudvalgets næstformand, Per Møller (K).

– Kommunerne har allerede haft adgang til nogle af resultaterne fra undersøgelsen, og flere steder har den inspireret til at implementere nye tiltag på baggrund af dem. Vi glæder os derfor til, at hele Børnesundhedsprofilen nu bliver offentliggjort, så vi i højere grad kan sammenligne resultaterne på tværs af kommunerne, siger Per Møller.

Giver unik viden om de nordjyske børn
Børnesundhedsprofilen er unik for Region Nordjylland, da det er første gang, at børnene selv bliver spurgt til deres trivsel og sundhedstilstand. Ved at spørge børnene selv fås et indblik i aspekter af børnenes sundhed, helbred og trivsel, som ellers ikke er mulige at genfinde i diverse registre. Det drejer sig blandt andet om helbreds- og trivselsproblemer, som for eksempel hoved- og mavepine samt ensomhed og mobning.

– Det er jo et nyt redskab. Denne viden skal vi bruge fremadrettet på at sikre de nordjyske børn et godt og sundt børneliv. Vi har jo alle et ansvar for, at børn trives og udvikler sunde vaner. Den unikke viden vi nu har adgang til, kan skabe en positiv forandring på lang sigt for mange nordjyske børn, siger Per Møller.

Onsdag den 6. februar fra klokken 12.15 bliver Børnesundhedsprofilen fremlagt ved en konference i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Fakta om Børnesundhedsprofil
Børnesundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaer udfyldt i efteråret 2017. Undersøgelsen baserer sig på i alt 10.614 besvarelser fordelt på de tre klassetrin: 3.332 besvarelser fra 1. klasse, 3.982 besvarelser fra 5. klasse, samt 3.300 besvarelser fra 8. klasse.

Børnesundhedsprofilen berører en række emner såsom mental sundhed, ensomhed, mobning, hovedpine, mavepine og andre former for fysiske smerter. Hertil undersøges også en lang række sundhedsvaner såsom fysisk aktivitet, mad og drikkevaner, samt alkohol og rygning.

Formålet er, at identificere de grupper af børn der har det svært og hvor behovet for støtte og hjælp er størst.

Foto: Børnesundhedsprofilen/Region Nordjylland