Børnetelefonen: Fra imorgen er der hjælp at hente allerede fra kl. 7

Mange børn og unge har det svært om morgenen. I en undersøgelse foretaget på Børnetelefonen.dk sidste år svarer 54 % at de sjældent eller aldrig har lyst til at stå op om morgenen.

Det skyldes enten, at de er trætte, har skænderier i familien, problemer i skolen eller perioder med meget stress. Sidste år var der over 5.000 ubesvarede henvendelser på Børnetelefonen i tidsrummet 7 til 9. Men nu er der hjælp at hente.

For fra i morgen tirsdag den 1. september kan de unge få hjælp på Børnetelefonen allerede fra kl. 7.

Den udvidede åbningstid kan lade sig gøre takket være et samarbejde mellem Børns Vilkår og Circle K. Siden januar har man i Circle K-forretninger landet over kunnet købe Børnekaffe, som er kaffe i en specialdesignet kop, der koster 2,5 kroner ekstra pr. styk. Dét beløb har Circle K fordoblet, så der samlet er gået 5 kroner pr. kop til Børns Vilkår.

I alt blev der solgt 114.000 kopper BørneKaffe i perioden 7. januar til 31. marts 2020. Med en ekstra donation fra kunderne og Circle K har Børns Vilkår i alt modtaget 1 million kroner.

Foto: Børns Vilkår

Forfatter

Related posts

Top