Børnetelefonen: Flere børn og unge har det psykisk svært

Angst. Ensomhed. Selvmordstanker.

Knap hver tredje henvendelse til BørneTelefonen i 2017 var fra et barn eller ung med ondt i psyken. 14.234 gange fik et barn eller unge hjælp til psykosociale problemer, og dette antal er mere end fordoblet siden 2012, hvor 6.903 samtaler handlede om disse problemer. Det viser årstallene fra BørneTelefonen hos Børns Vilkår.

– Samtalerne på BørneTelefonerne bekræfter, at et stigende antal børn og unge har det psykisk svært. Det er en meget problematisk udvikling, og der findes desværre ingen enkle forklaringer og løsninger, siger vicedirektør Helle Tilburg Johnsen, der fortsætter:

– Udviklingen kan ses som en reaktion på den hverdag, vi byder børn. Hvordan institutionslivet prioriteres og hvilke krav, vi stiller i skolen. Men det handler også om mangel på omsorg og et digitalt liv, hvor forestillinger om det ’perfekte liv’ kan lægge et pres på de unge.”

Tallene fra BørneTelefonen viser, at andelen af henvendelser om psykiske problemer fylder i alle aldersgrupper, men stiger med alderen. Blandt de 16-20-årige fylder denne type problemer således op mod halvdelen af alle samtaler.

Forfatter

Related posts

Top