Billigere sommerhuslån er en realitet

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der hæver grænsen for realkreditbelåning til sommerhuse fra 60 til 75 procent. Tusinder af danskere kan dermed allerede fra 1. maj se frem til et billigere lån og realisere drømmen om et sommerhus før sæsonstart.

Regeringens forslag om at gøre det billigere at være sommerhusejer blev i dag vedtaget i Folketinget. Lovforslaget træder allerede i kraft 1. maj, og det er gode nyheder for de danskere, der kigger på sommerhus op til sæsonstarten:

– jeg er rigtig glad for, at forslaget træder i kraft allerede 1. maj. Det har en stor betydning for sommerhusmarkedet og ikke mindst for danskere, der godt vil have et køb på plads inden sæsonen for alvor går igang. Jeg kom selv med forslaget sidste sommer, og fik arbejdet det ind i forbindelse med V-regeringens turismeudspil. Mange har løbende spurgt til forslagets status. Jeg er glad for, at det nu er vedtaget, siger Venstres Torsten Schack Pedersen.

Han forventer, lovforslaget vil give flere gode afledte effekter

– Forslaget vil gøre det billigere at købe sommerhus. Det vil forventeligt sætte gang i flere sommerhushandler. Jeg har også talt med mange, som vil bruge den forhøjede lånegrænse til at sætte større renoveringsarbejder i gang. Ændringen er rigtig godt nyt for vores sommerhusekommuner, siger han.

Foto : Folketinget

Forfatter

Related posts

Top