Biljagt efter cigaretkup imod Spar i Koldby

En gerningsmand tog flugten ind over en mark på Brobækvej på Mors efter, at Politiet i nat kl. 04.22 jagede en rød Citroen Jumpy på Vildsundvej. Politiet jagede bilen ad Vilsundvej inden den drejede ned af Brobækvej, hvor gerningsmanden kørte fast i rabatten.

I bilen fandt Politiet over 10 plastsække fyldt med cigaretter samt en stor mængde elektronikudstyr, der kl. 05.58 blev meldt stjålet fra Spar i Koldby.

Her har professionelle gerningsmænd brudt ind i butikken via taget og åbnet et pengeskab med en vinkelsliber og fjernet de mange cigaretter fra.

Pengeskabet var skåret op med en vinkelsliber og Politiet er slet ikke i tvivl om, at der er tale om yderst professionelle personer, der også har undersøgt forretningen indvendigt forud for tyveriet.

Derfor er Politiet meget interesseret i at få oplysninger fra borgere, der har oplevet noget mistænkeligt eller har set den røde Citroen Jumpy i Koldby-området de seneste dage.

Politiet har nummer 114.

Foto : Politi.dk

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top