BILA er nomineret til prisen Danmarks Digitale Førertrøje

Imorgen tirsdag bliver prisen “Danmarks Digitale Førertrøje” uddelt i et samarbejde mellem Børsen og Siemens på Børsen Digital Transformationskonference 2016. Robotvirksomheden BILA på Mors er en af de tre virksomheder ud af knap 40 virksomheder, der er nomineret til den flotte pris.

Prisen gives til den virksomhed, ’der på en innovativ måde har arbejdet med digital teknologi og derigennem sat sig i førerfeltet inden for digitalisering.’ Nogle eksempler på resultater ved brug af digital teknologi kan være: Effektivisering af processer, øget produktivitet, effektiv udnyttelse af ressourcer og bæredygtighed.

BILA arbejder med Industri 4.0
BILA tilbyder produktionsoptimering gennem komplette automatiseringsløsninger ved hjælp af højteknologiske robotter og services. Dette indbefatter både traditionelle industrirobotter, de ny samarbejdsvenlige robotter kaldet cobots og selvkørende trucks.

– Hos BILA arbejder vi med nye avancerede digitaliseringskoncepter og produkter, som sammen med vores eksisterende portefølje giver effektiviteten nye højder. BILA’s digitaliseringsarbejde er en del af det såkaldte industri 4.0 koncept, der også er omtalt som den fjerde industrielle revolution, der bygger på en fælles vision, hvor robotter, automatisering og digitalisering går hånd i hånd, siger CEO Jan Bisgaard.

Ud over den fornemme pris får vinderen også en tur til verdens mest digitale fabrik BMW i München.

Foto : BILA

Forfatter

Related posts

Top