BILA: Det er let at lade teknologien tage det tunge slæb

Små tiltag kan have stor effekt. Det behøver hverken at være dyrt eller svært at flytte tusindvis af paller, få palleteret produkter eller transportere reservedele fra et lager til montageafdelingen. Det viser BILA A/S til landets virksomheder den 12. juni til automationsdag, hvor deltagerne selv kan lege med de forskellige produkter og få en forståelse for, hvordan de kan skabe værdi i deres virksomheder.

Uanset om virksomheden er stor eller lille, så er det let at lade teknologien tage slæbet frem for medarbejderne, som kan bruge kræfterne bedre med mere interessante og mindre fysisk krævende arbejdsopgaver. Gevinsterne ved automatisering vil BILA A/S gerne vise og fortælle erhvervslivet om den 12. juni. 

Alle virksomheder kan melde sig gratis til arrangementet på Mors. 

”I Danmark er der en robot for hver 32 medarbejdere, og de danske virksomheder rykker op på rangstigen og ligger nu på en global syvendeplads for robottæthed. Men der er stadig masser af lavthængende frugter at høste for stort set alle typer af virksomhederne herhjemme ved at automatisere. Det er mange ikke klar over. Det er baggrunden for, at vi inviterer til inspirationsdag den 12. juni,” siger Majbritt Svane, Sales Manager, BILA Products.

Ved hjælp af automatiseringsløsninger kan virksomhederne skåne medarbejderne, øge konkurrencemusklerne og udvide med nye og spændende jobs. 

BILA A/S på Mors er specialist på området. Virksomheden har gennem +30 år rådgivet om, udviklet og leveret flere end 2.500 automatiseringsløsninger til virksomheder i ind- og udland og til stort set alle brancher. På automationsdagen vil BILA A/S’ eksperter dele ud af mange års erfaringer, lytte til deltagernes behov og vise, hvor nemt det er at komme i gang med at lade teknologien løse lavpraktiske opgaver. Det sker med løsninger med BILAs produkter: Global AGV og Palomat, samt som forhandler af robotarme fra Universal Robots.

Deltagerne prøver selv – det er ikke svært
”I Danmark har vi tradition for at passe godt på medarbejderne, og når vi samtidig kigger ind i en tid med små årgange på arbejdsmarkedet, så er der alle mulige gode grunde til at automatisere langt flere arbejdsopgaver og dermed lade teknologien tage slæbet,” siger Majbritt Svane.

For at demonstrere, hvor let det er at automatisere i en virksomhed, er der lagt vægt på, at deltagerne selv prøver, ser og rører mest muligt den 12. juni. Eksempelvis kan deltagerne selv prøve at programmere en robotarm fra UR, se hvordan en rute for den førerløse truck bliver kortlagt, eller betjene en Palomat, der holder styr på virksomhedens paller.  

Når små tiltag bliver en gamechanger
Blandt de eksempler, som deltagerne kan høre mere om til automationsdagen, er AVK GUMMI, der bl.a. bruger en førerløs truck til at transportere gummiblandinger rundt til deres produktionshaller. Løsningen har frigivet tid hos dygtige medarbejdere, der i stedet løser kerneopgaver. 

Eller virksomheden Mekoprint, der har indført kompakte og fleksible robotarme fra UR til at punktsvejse fx aluminium. Det har betydet, at medarbejderne slipper for at sidde i arbejdsposition, som er fysisk krævende.

I landbrugserhvervet har Ornestation Mors – som står bag 40% af Danmarks salg af ornesæd – klaret håndteringen af paller med Palomat. Den automatiske håndtering af paller har skabt orden og mere plads, og nu kan medarbejderen bare hente en nedstablet palle med en elhund frem for at skulle bruge hænderne. 

”På automationsdagen er alle vores dygtige specialister ’trukket af stald’ og er klar til at vise, rådgive og svare på spørgsmål om de mange optimeringsmuligheder, som vores løsninger let kan give virksomhederne. Vi vil gerne inspirere de besøgende til at komme nemt og godt i gang og hjælpe dem med at finde den helt rigtige optimeringsløsning. Vi demonstrerer derfor også et automatiseret flow af enkle arbejdsgange med et mix af vores produkter, som mange virksomheder vil kunne se sig selv i,” fortæller Majbritt Svane, og slutter:

”Og smarte teknologiske muligheder behøver langt fra at være forbundet med store investeringer, lange implementeringstider og større interne omstruktureringer. Få tiltag kan have stor effekt. Det kan deltagerne selv opleve den 12. juni”.

Tilmelding til Automationsdagen den 12. juni kl. 09.00 til 15.00 hos BILA A/S på Mors via BILAs hjemmeside

Forfatter
Top