Bidende kold weekend i vente

Det vil nok være en god idé at finde tæpper og uldsokker frem til både fredag og lørdag aften.

Det bliver nemlig ganske koldt denne weekend. I aften- og nattetimerne helt ned til ti graders frost, lyder det fra DMI’s vagthavende, Jesper Eriksen, til Ritzau.

Han advarer samtidig trafikanter om at være opmærksomme på risiko for rimtåge i nattetimerne:
– Det er jo farligt, hvis man kører med god sigtbarhed på en motorvej, og så pludselig havner i en rimtågebanke med ringe sigtbarhed. Det er typisk i en lavning, at det kan forekomme, forklarer han.

Natten til mandag forsvinder nattefrosten,og i næste uge får vi dagtemperaturer op til 12 grader.

/Ritzau/

Forfatter

Related posts

Top