Bevar Bedsted Skole – alle børn skal tælle

Af Brian Nielsen, Thy Borgerlige, kandidat til KV 2025 i Thy

Et flertal i Børne og Familieudvalget har nu valgt at gå videre mod lukning af Bedsted Skole.

I Thy Borgerlige mener vi, at det er en fejl og et slag mod hele Bedsted og omegn.

Bedsted Skole har i dag omkring 100 børn, når man tæller både de almene klasser, specialklasserne og Golfstrømmen med. Det er én samlet skole, hvor børnene mødes på tværs af faglighed, alder og behov.

Når flertallet i udvalget vælger kun at regne de almene elever med, for at få elevtallet under 75, så er det ren skrivebordslogik ikke virkelighed.

Vi mener, at alle børn skal tælle.

Det er både sund fornuft og social ansvarlighed.

Bedsted Skole fungerer netop som et inkluderende miljø, hvor alle børn er en del af fællesskabet. Sådan noget skal man bygge videre på ikke rive ned.

Derudover er der allerede sket en positiv udvikling:

Skolen har fået en ny ledelse, elevtallet er steget, og forældrene viser stor opbakning.

Det er ikke tiden til at trække tæppet væk under dem, men tiden til at give dem arbejdsro og støtte.

Vi foreslår derfor:

  1. At Bedsted Skole bevares og får fire års ro til at vise, hvad de kan.
  2. At kommunen anerkender hele skolens elevgrundlag  ikke kun dele af det.
  3. At man arbejder for en landsbyordning, hvor børnehave, SFO og skole samles.
  4. At man udnytter de investeringer, der allerede er foretaget  i stedet for at kaste flere penge ud på nye løsninger.

Lukningen af Bedsted Skole vil koste lokalsamfundet dyrt  både menneskeligt og økonomisk.

Når man lukker en skole, mister man ikke kun undervisning. Man mister sammenhold, tilflytning og troen på fremtiden.

Derfor siger vi i Thy Borgerlige klart:

Vi stemmer nej til lukning af Bedsted Skole.

Børn skal have lov at være børn i deres eget nærmiljø  og de små samfund skal have lov at leve.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

International anerkendelse: Morsø Gymnasium optaget i UNESCO-netværk

Optagelsen placerer gymnasiet blandt en udvalgt gruppe af skoler, der arbejder målrettet med at give eleverne indsigt i globale udfordringer og styrke deres internationale udsyn.
2 min read
Kultur, Sport, Thy, Topnyheder

Klitmøllerhus rykker tættere på: Politikerne sender millionansøgning til budgetforhandlinger

Udvalget betegner Klitmøllerhus som et godt projekt, men understreger samtidig, at der endnu ikke er taget stilling til, om kommunen også skal bidrage til den fremtidige drift af huset.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Rejsegilde markerede milepæl ved Ismejeriet Thy

Byggeriet omfatter cirka 500 kvadratmeter med kontorer, velfærdsfaciliteter og slusefunktioner.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.