Bette Balkan udelukker ølkaster

Den fan der kastede en øl efter den ene dommer i Mors-Thy Håndbold’s kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold i sidste uge, er blevet udelukket fra fanfællesskabet i Bette Balkan der har valgt at læne sig op af klubbens karantæne.

Dermed er ølkasteren ikke velkommen til Bette Balkan’s arrangementer før tidligst efter næste sæson. Om vedkommende overhovedet er velkommen tilbage i fanklubben efter endt karantæne har man i bestyrelsen endnu ikke fået talt om.

– Vi har i samarbejde med Mors-Thy Håndbold taget hånd om hændelsen i fredags, og der er klare aftaler om hvordan tingene fremover skal forløbe og håndteres. Derudover har vi ikke flere kommentarer til denne hændelse, skriver Bette Balkan på facebook.

Mulig straf til klubben
Ølkastet kan også vise sig at få konsekvenser for selve Mors-Thy Håndbold som klub. Kampens dommere har nemlig valgt at indberette episoden, og derfor er det nu op til Dansk Håndboldforbund (DHF) og Disciplinærinstansen at afgøre, om Mors-Thy Håndbold skal straffes:

– Nu iværksættes en høringsproces. Når denne er afsluttet, vil Disciplinærinstansen træffe en afgørelse, fortæller turnerningsansvarlig hos DHF, Frank Smith der ikke vil komme med nogle bud på en evt. sanktion i den akutelle sag.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top