Benzin- og dieseltyve på spil i Thy

En eller flere benzin- og dieseltyve er i disse dage på spil i Thy.

Mandag formiddag er der fra et værksted tilhørende Rolighedsskolen i Thisted blevet stjålet 60 liter diesel og 20 liter benzin samt nogle andre ting herunder en en højtryksrenser af mærket Nilfisk.

En mand, formentlig en pedel, var ved at slå græs og havde i den forbindelse efterladt værkstedet uafslåst – tyvene har altså listet sig ubemærket ind i værkstedet, og har samtidig formået at slippe uset fra deres ugerning.

På Idylvej i Hørdum er der på et tidspunkt mellem mandag og tirsdag også blevet stjålet brændstof – denne gang fra en garage. Her er tyven(-e) sluppet afsted med i alt 40  liter benzin fordelt i én 20-liters grøn metaldunk, en 10-liters blå dunk samt 2 sorte 5-liters dunke.

Foto : Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top