Bente Bang afviser angreb på kommunalpolitikere

De socialdemokratiske medlem af Regionsrådet, Bente Bang fra Agger, afviser at have kritiseret, at kommunalpolitikerne blander sig i debatten om sygehuset i Thisted. Hun mener, at medierne har misforstået debatten i Regionsrådet i tirsdags.

– Jeg har ikke kritiseret, at man går ind i debatten. Men jeg undrer mig over, at man vedholdende taler sygehuset ned og problemerne større end de reelt er. Skræmmepolitik og beskyldning om skjulte motiver er ikke hjælpsomme. Slet ikke når de er ubegrundede og samtidig kan modvirke rekrutteringen, siger Bente Bang.

Hun påpeger, at alle i Regionsrådet i tirsdags var  enige om, at der arbejdes på rekrutterings-sporet og, at Regionsrådet får en melding tilbage herpå til oktober.

– rekruttering tager tid især når der skal hentes læger udenfor landets grænser på grund af den generelle mangel på kirurger i DK. Der er alene tale om en rekrutteringsproblematik, der ikke kan løses med vikarer eller flere penge her og nu. Vi har fuld tillid til, at ledelsen arbejder på opgaven og ved at der foregår aktiv rekruttering lige her og nu, siger Bente Berg.

Hun påpeger, at politikerne ikke kan gøre dette hurtigere og sådan set heller ikke er Regionspolitikernes opgave, ligesom Byrådspolitikerne heller ikke rekrutterre skolelærerne selv. Hvis man skal prøve at trække en parallel.

– Jeg kan ikke bruge konspirationstanker til noget konstruktivt, men en konstruktiv dialog om løsninger, det hilser jeg altid velkomment. Men mest velkomment lige nu er nok egentligt arbejdsro til rekrutteringen og at have tillid til at særberedskabet fungerer. Det ved jeg, at hospitalsledelsen hele tiden følger og sker der noget afgørende også her i ferieperioden, så bliver Regionsrådet og offentligheden naturligvis orienteret, siger Bente Bang.

Forfatter

Related posts

Top