Bedre Psykiatri Thisted/Morsø Lokalafdeling inviterer til en vigtig aften med fokus på retssikkerhed, systemfejl og kampen for de svageste.
– Der er stor utilfredshed blandt borgere og pårørende i både Thisted og på Mors, hvor mange oplever, at kommunernes støtte og sociale tilbud langt fra dækker behovet. Derfor inviterer vi til foredrag og debat med den privatpraktiserende socialrådgiver Maj Thorsen den 1. oktober kl. 19.00 i Midtmors Sport, fortæller Inger Bøgh Bisgaard, der er formand Thisted/Morsø Lokalafdeling, og fortsætter:
– Aftenen skal give deltagerne konkret viden og redskaber, så de føler sig bedre rustet til at hjælpe deres kære – og samtidig skabe debat om de udfordringer, mange oplever i mødet med systemet!.
Fakta om aftenen:
Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver og en markant stemme i den offentlige debat. Hun kæmper for syge og udsatte borgeres retssikkerhed – og for offentligt ansattes ytringsfrihed. Hun har et skarpt blik for de systemfejl, der rammer de mest sårbare borgere.
Maj er en aktiv debattør i både skrevne medier, på TV og i radio, og hun bruges ofte som ekspert i sager, der handler om udsatte borgere og komplekse forløb i det offentlige system.
I dette foredrag deler Maj sine indsigter fra virkelighedens Danmark – hvor alt for mange udsatte borgere ikke får den nødvendige hjælp, de har brug for og krav på.
Hun sætter fokus på nogle af de udfordringer, som mange pårørende kender alt for godt: manglende/forkert hjælp, uigennemskuelige forløb og kampen for at blive hørt.
Der er god tid til spørgsmål og debat med deltagerne. Maj giver også konkrete råd, du kan tage med dig hjem.
Dato:
1. oktober 2025
Program:
Kl. 19.00 Foredrag med Maj Thorsen
Kl. 20.00 Forfriskning
Kl. 20.15 Spørgsmål og debat
Kl. 21.00 Tak for i aften
Adresse for afholdelse:
Midtmors Sport, Poulsen Dalsvej 12, 7950 Erslev
Deltagelse og pris:
Deltagelse er gratis, men tilmeldelse er nødvendig.
Undervejs byder vi på en lille forfriskning – kaffe/the og kage
Begrænset antal deltagere – det er først til mølle.
Tilmelding via NemTilmeld Senest den 1.10.2025 kl. 12.00
Privatfoto : Maj Thorsen




