Bank advarer mod falske opkald

I går rykkede Finanstilsynet ud med en advarsel mod den ikke-eksisterende Finansbanken, og i dag er det så Spar Nord der fortæller om, at deres kunder modtager falske opkald.

De består i at kunden modtager et opkald fra en falsk Spar Nord-medarbejder, der tilbyder at hjælpe mod påståede mistænkelige transaktioner.

Opkaldene er professionelt udført også fordi, at det er lykkedes svindlerne at hacke Spar Nords telefonnummer, så det faktisk ser ud som om, at de ringer fra banken.

Overfor TV2 Nord lyder det derfor fra Spar Nord, at man skal nægte at udlevere pin-koder og andre følsomme oplysninger, hvis man modtager et af de falske opkald.

Forfatter
Top