Ballade om fiskeri i Limfjord tager til

Fiskeristyrelsen blev i sidst uge kraftigt kritiseret af Statsrevisorerne for manglende kontrol af fiskeriet i efter muslinger i Limfjorden. Kritikken går på, at fiskerne – ifølge flere kritikere – i årevis har fisket med motorer, der har en motorkraft, der er højere end det tilladte. Dermed belaster man bunden af Fjorden mere, end med den tilladte motorkraft, lyder kritikken.

“De får bare lov til at gøre, som de vil, og det pisser mig fandeme af. Det er grotesk, at styrelsen tillader, at de åbenlyst får lov til at fiske videre med ulovlige motorer.  Der er stor forskelsbehandling her i fjorden. Det er kun os små, der bliver sanktioneret med bødestraffe. Hvorfor slipper de andre gang på gang? Hvad er det, der foregår? Hvad er det for et land, vi lever i?, siger Allan Bach til TV MIDTVEST. Han fisker selv hummer og krabber i Limfjorden.

Foreningen Muslingeerhvervet afviser kritikken.

“Hvis ikke vi overholdt lovgivningen, så ville vi ikke få udstedt en licens til fiskeriet, og vi ville blive trukket i retten. Derfor må vi konkludere, at fiskerne overholder lovgivningen”, siger formand Henrik Nielsen.

Han henviser til en rapport fra DTU AQUA, der blandt andet siger, “… at der ikke er grund til at antage, at fartøjer med større motorkraft har en større negativ indvirkning på havmiljøet i Limfjorden sammenlignet med fartøjer med lavere motorkraft, da antallet af tilladte redskaber er uændret…”

Fiskeristyrelsen anerkender den manglende kontrol, og siger, at man er i fuld gang med kontrolforanstaltninger af de 56 aktuelle fartøjer i Limfjorden.

Det er dog ikke nok for fiskeriordfører for Danmarksdemokraterne, Kristian Bøgsted, der har hevet Statsrevisorerne i samråd om sagen.

Foto : Danmarks Fiskeriforening

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Topnyheder

Nyt projekt skal rydde op i havets gamle spøgelsesnet

Et nyt landsdækkende initiativ skal fjerne tusindvis af gamle fiskenet, der ligger og forurener havbunden i danske farvande.
1 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Forældrepar fængslet for grov vold mod spædbarn

Et ungt forældrepar fra Thisted Kommune er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov vold mod deres blot to måneder gamle barn.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Nordjyske medier skovler millioner ind i statsstøtte

Både KunMedierne og Det Nordjyske Mediehus henter støtte til driften i statskassen.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.