Autocamper udbrædte totalt i Karby

Klokken lidt i 14 fik Nordjyllands Brandvæsen en melding om, at der var gået ild i en autocamper på Næssundvej i Karby. Da Nordjyllands Brandvæsen nåede ud til stedet, var autocamperen dog så udbrændt, at der ikke var noget at redde.

– Da vi kom ud til adressen var den helt udbrændt. Det eneste vi kunne gøre var at fjerne gasflaskerne og få kølet området ned, siger Mogens Hansen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Brandvæsen til TV MidtVest.

Det var en kortslutning, der var skyld i branden. Erik Kirkegaard Nielsen, der ejer autocamperen  havde godt bemærket, at der kom nogle gnistrer, når han startede, og han havde da også planer om at køre den på værksted, men for sent.

Erik Kirkegaard startede autocamperen kort inden ulykken for at varme den op til en køretur.

Der gik dog ikke lang tid, før naboen gjorde ham opmærksom på, at bilen var omsluttet af flammer.

-Jeg har det af helvede til. Jeg har haft autocamperen i 15 år, og det var min kones et og alt. Hun døde i 2010, siger Erik Kirkegaard Nielsen, der tydeligvis er mærket af episoden.

Foto : Henrik Birkbak TV MidtVest

Foto : Henrik Birkbak TV MidtVest

Foto : Henrik Birkbak TV MidtVest

Foto : Henrik Birkbak TV MidtVest

Forfatter

Related posts

Top