Astman om lægemangel: Pudsigt, at Christiansborg først vågner nu

Et flertal udenom regeringen har besluttet, at der skal uddannes endnu flere læger, end regeringen lægger op til, efter manglen på læger også er blevet et problem for folk i og omkring København.

Men det undrer Regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman, at politikerne på Christiansborg først får øjnene op for lægemangel-problemet nu:

– Det er lidt pudsigt, at der først er fokus på lægemanglen, når det også begynder at ramme hovedstadsområdet, siger hun til TV2 Nord.

Flertallet udenom regeringen kræver, at der skal oprettes flere pladser på lægestudiet end de 30, som regeringen lægger op til skal optages ekstra i 2019 og 2020. Hos Region Nordjylland bliver forslaget modtaget positivt:

– Bare ved at se på aldersprofilen på lægerne, kan vi se, at det bliver et stort behov ude i fremtiden. De 30 ekstra på lægestudiet, som regeringen foreslår, er et skridt på vejen – men vi har brug for endnu flere, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Foto : Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top