Antallet af voldstilfælde i 2017 er stigende

I andet kvartal af 2017 blev der anmeldt 6462 tilfælde af vold. Det er en stigning på 12 procent siden første kvartal, hvor der blev anmeldt 5769 tilfælde. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er dermed det højeste antal anmeldelser, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere anmeldelsestal i 1995.

Ifølge Danmarks Statistik skyldes den markante stigning især flere anmeldelser for vold og lignende mod offentlig myndighed. Det vedrører både flere anmeldelser af vold mod polititjenestemænd og vold mod blandt andet socialrådgivere, fængselsbetjente og personer, der udfører social- og sundhedsarbejde.

På Mors blev der i andet kvartal af 2017 anmeldt 191 voldssager, mens der i Thisted Kommune blev anmeldt 370.

Foto : Politi.dk

 

Forfatter
Tags

Related posts

Top