Anne-Mettes faldefærdige bryggers gav 10.000 kr.

XL-BYG Tømmergaarden har netop afviklet konkurrencen ”Vis os dit byggeprojekt”.

Formålet med konkurrencen var at få indblik i både store og små projekter, som kunderne arbejder med. For at deltage skulle man indsende et foto samt et kort beskrivelse af sit byggeprojekt og så kunne man ellers stemme på sin egen kandidat på nettet.

I alt 64 personer indsendte deres byggeprojekter til konkurrencen. Projekterne spændte vidt – fra ”hul i jorden” til ”godt begyndt” og ”flot og færdigt”.

Vinder blev Anne-Mette Baarup Johansen fra Karby, som med 404 stemmer løb af med sejren. Anne-Mette havde indsendt foto samt følgende beskrivelse af sit bryggers:

”Vi drømmer om at lave et nyt bryggers i vores ny indkøbte hus. Det nuværende er fra 1950erne og er ved at falde fra hinanden. Det ville være dejligt at kunne give det en makeover, så det kan blive renoveret i samme stil som resten af huset. Det ville være rart, hvis ikke man hver dag skal igennem et faldefærdigt bryggers”.

Med gavekortet på 10.000,- kan drømmen om nyt bryggers nu blive til virkelighed.

Forfatter

Related posts

Top