Nye tal viser, at unge som blev anbragt uden for hjemmet i teenageårene, klarer sig dårligere i voksenlivet, end unge der blev anbragt som helt små.

Det understreger for social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), at den kommende anbringelsesreform Barnets Lov skal have fokus på barnet frem for forældrene, siger hun til Sjællandske.

– Alle anbragte børn klarer sig desværre dårligere end andre. Men vi er nødt til at handle så hurtigt, vi kan. Det viser tallene tydeligt, for vi kan gøre en forskel for børnenes fremtidige liv ved at gribe ind tidligere end vente. Ellers når de at lide alvorlig skade, siger Astrid Krag.

Anbragte unge klarer sig dårligere
Social- og Indenrigsministeriets velfærdspolitiske analyse viser blandt andet, at 63 procent af de sent anbragte unge kun har gennemført folkeskole eller privat grundskole, når de er mellem 25 og 29 år gamle. Det gælder 52 procent af dem, som kom i pleje inden, de fyldte tre år.

Sent anbragte er også oftere på kontanthjælp i voksenlivet, de er oftere kriminelle, og flere er stofmisbrugere.

Flere børn tvangsfjernes
Danmarks Statistiks seneste tal viser, at 13.823 anbragte børn og unge var anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2018. Typisk har de biologiske forældre omend modvilligt sagt ja til, at barnet kom i plejefamilie eller på institution.

Ifølge en rapport fra Ankestyrelsen var 2700 børn tvangsfjernet i 2018, og kommunerne er faktisk blevet mere villige til at anbringe uden forældrenes accept. I 2007 var cirka 1200 børn tvangsanbragt.