Alvorligt iltsvind ramte Limfjorden i sommeren 2025

Limfjorden har denne sommer været hårdt presset af iltsvind. Ifølge årets første rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi – blev der allerede i maj registreret iltsvind i Halkær Bredning, og fra 1. juli til 27. august oplevede fjorden udbredt og til tider kraftigt iltsvind.

I starten af august blev der endda observeret en bundvending i Halkær Bredning, hvor giftig svovlbrinte blev frigivet. Dog gav kraftig blæst sidst i juli og først i august midlertidigt bedre forhold i flere dele af fjorden.

Iltsvindet skyldes en kombination af for mange næringsstoffer, høje temperaturer og manglende vind, der kan tilføre ilt til vandet. Konsekvenserne er alvorlige for fjordens økosystem og biodiversitet.

Hos Limfjordsrådet understreges behovet for en fælles indsats.

– Vi ser med forventning på arbejdet i den grønne trepart, hvor kommuner, landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen sammen skal finde løsninger, der kan reducere udledningen af næringsstoffer og skabe bedre forhold for livet i fjorden, skriver rådet.

Kommunerne er allerede i gang med lavbunds- og vådområdeprojekter, der bidrager til at mindske udledningen af kvælstof. Samtidig arbejdes der på en samlet omlægningsplan for hele Limfjordens opland.

– Vi har brug for både akutte og langsigtede løsninger, hvis vi skal sikre en sund fjord for fremtiden, lyder det fra Limfjordsrådet.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.