Allan Toft Hansen forlænger med Mors Thy Håndbold

Allan Toft Hansen har underskrevet en ny aftale med Mors-Thy Håndbold, og dermed har parterne papir på hinanden frem til den 30. juni 2018.

– Det har været høj prioritet for os at få Allan på plads i den kommende sæson, og vi er naturligvis glade for, at det er lykkes for os. Allan har været i Mors-Thy Håndbold siden 2014, og har gennemgået stor udvikling i begge ender af banen, hvor han har tilspillet sig en stor rolle på holdet, primært som en af grundpillerne i forsvaret – og vi er sikre på, at der er mere i vente rent udviklingsmæssigt. Nu bliver Allan makker med Asbjørn Madsen, som helt sikkert kan lære nogle ting fra sig. Med Allans underskrift er endnu en vigtig brik på plads, og vi sikrer kontinuitet i truppen, hvilket giver arbejdsro, siger Henrik Hedegaard, Mors-Thy Håndbold.

Allan Toft Hansen glæder sig til at fortsætte sin personlige udvikling i MTH.

– Det er dejligt at have aftalen på plads. Mors-Thy Håndbold er en klub, hvor jeg føler mig rigtigt godt tilpas, og hvor der god grobund for min videre udvikling. Klubben har vist mig masser af tiltro de sidste år, og det har været med til at give mig tryghed og tro på mig selv, og det er det helt rigtige sted for mig at være på nuværende tidspunkt i min karriere. Mine forventninger er, at jeg skal udvikle mig både angrebs- og forsvarsmæssigt, og det er jeg sikker på, at Søren Hansen kan hjælpe mig med. Jeg synes, at vores hold ser spændende ud – en god blanding af unge og erfarne spillere, og jeg tror på at vi kan højne niveauet i den kommende sæson. Og så ser jeg frem til endnu en sæson på Danmarks bedste hjemmebane, Bette Balkan, siger Allan Toft Hansen.

FAKTA om Allan Toft Hansen:
Født: 16. maj 1996
Højde: 197 cm.
Vægt: 99 kg.
Går på Team Danmark-linje i 4.G på Morsø Gymnasium. Herefter sabbatår.
Bosat i Rybjerg.

Foto : Mors Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top