Alive Festival & ELSK i partnerskab om festivalkollektion

Modevirksomheden ELSK, har indgået et samarbejde med Alive Festival, omkring design og salg af festivalens merchandise.

Samarbejdet betyder, at man på årets festival kan anskaffe sig unikke festival produkter og samtidig vil ELSK stå for festivalens merchandise bod, hvor man også vil kunne finde tøj fra modevirksomhedens seneste kollektion.

– Hos Alive Festival har vi en klar ambition om at inddrage lokale virksomheder og skabe en festival, som ikke blot spiller på nogle unikke musik-oplevelser, men også giver vores gæster mulighed for at se det bedste fra Thy. Derfor glæder det os, at vi nu kan tilføje endnu en lokal samarbejdspartner til vores projekt. ELSK har fra starten udvist en stor interesse i at støtte op omkring Alive og vi glæder os over, at vi kan tilbyde vores gæster og andre interesserede, muligheden for at se hvad ELSK kan byde på, siger Mathias Brander Skovsted fra Alive Festival.

Også ELSK glæder sig ove samarbejdet.

– Alive Festival har formået at skabe en helt unik festival, som virkelig adskiller sig fra de mange andre festivals, der er rundt om i landet. Det univers som Alive har bygget op er enestående og da festivalen henvendte sig til os, var vi ikke et sekund i tvivl om, at vi kunne tænke os at være en del af dette spændende projekt, siger Lars Riis fra ELSK.

Allerede nu har man mulighed for at købe en unik Alive Festival t-shirt, som sælges i Munk & Co. i Thisted. Prisen er blot 150 kr. og den er lavet i en unisex udgave.

Hele overskuddet fra salget, går direkte til Alive Festival.

Festivalen bliver i år afholdt d. 13 – 15 august i Thisted.

Læs mere om festivalen på www.alivefestival.dk og om ELSK på www.elsk.com

Forfatter

Related posts

Top