Alarm skræmte indbrudstyv væk

For nyligt blev en tømrermester i Faarup uden for Nykøbing udsat for et indbrud. I den forbindelse blev der stjålet en del værktøj.

En eller flere tyve skaffede sig adgang til virksomhedens lokaler ved at knuse en rude til kælderen. Indbruddet blev begået på et tidspunkt mellem onsdag og fredag i sidste uge.

Natten til i dag var den så gal igen i samme bydel. Denne gang i en privat beboelse, hvor et kældervindue blev brudt op. Indbruddet skete kl. 00.28 og tidspunktet kan angives ret præcist: boligen var nemlig udstyret med en alarm, som blev udløst.

– Der er ikke stjålet noget. Vi tænker at det fordi, at gerningsmanden er blevet skræmt af alarmen, fortæller Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

På stedet var der også videoovervågning, hvilket politiet nu arbejder videre med.

Det er endnu for tidligt at sige noget om hvorvidt de to indbrud har forbindelse til hinanden.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top