Aktivitetsdag styrker fællesskabsfølelsen og giver gode oplevelser

Imorgen den 1. september er der zumba, floorball, tryllekunst, ATV-kørsel og mange andre spændende ting på programmet – 200 udviklingshæmmede fra Morsø og Thisted Kommune mødes i fællesskab til en aktivitetsdag, der byder på mange gode oplevelser. Festlighederne foregår kl 10.00 og finder sted i Sparekassen Thy Arena Mors i Hal 1.

Fest og musik skal man heller ikke snydes for, og derfor er der fest med god musik fra lokale Mousen og mulighed for en svingom fra kl. 15.00.

Omkring 50 personale, frivillige og borgere er til stede for at hjælpe til, og arrangementet havde ikke været muligt uden en række gavmilde lokale sponsorer.

Arrangementet blev sidst holdt i 2019, men efter to år med Covid-19 pandemi og nedlukninger, har det ikke været muligt at arrangere aktivitetsdagen igen før nu – så både tovholdere og deltagere er ekstra spændte på årets arrangement. En skøn dag med godt humør, gode oplevelser og fest – et arrangement, som deltagerne har set frem til længe.

Foto: Lily/Unsplash

Forfatter
Top