Agressive tricktyve opsøger ældre lokale kvinder

Politiet advarer nu ældre borgere imod to unge tricktyve, der udgiver sig for at være fra hjemmehjælpen og dermed skaffer sig adgang til beboernes lejligheder.

Tyvene ringer på og siger, at de kommer fra hjemmeplejen, at de har blomster og kage med og forsøger herefter at få adgang til boligerne.

Det lykkedes igår, da en 86 årig kvinde på Skovgade i Nykøbing, lukkede de falske hjemmehjælpere ind.

Mens den ene hjemmehjælper afledte den ældre kvindes opmærksomhed, stjal den anden en guldkæde samt nogle kontanter.

Mandag forsøge to falske hjemmehjælpere at lave to lignende tyverier i Thisted, men her nægtede to ældre kvinder at åbne døren til deres lejligheder.

Politiet efterlyser en kvinde på cirka 20 år, ikke etnisk dansker, 170 cm høj, iført hvide bukser og muligvis med hvid kasket. Kvinden talte dansk med udenlandsk accent. Hun kan være i ledtog med en ung mand eller kvinde.

Politiet opfordrer alle ældre til at være ekstra opmærksomme på de falske hjemmehjælpere samt opfordrer vidner, der måske har set kvinden købe blomsterne om at kontakte 114.

Forfatter

Top