Agger klar til årets sommermarked i weekenden

Gennem de senere år har Heavy Agger afholdt et søndagsmarked i juli måned.

Nu har man imidlertid overdraget opgaven til AggerEvents, og det medfører en betydelig udvidelse af festen. I år afvikles ”Sommermarked i Agger” nemlig over to dage, som er lørdag den 12. og søndag den 13. juli, begge dage fra kl. 10.00 – 17.00. Og selvfølgelig i og omkring De Sorte Huse med det herlige miljø.

Det bliver en fest med mange stande, hvorfra der kan ses og handles med stort set alt fra antik, kunst, lopper til bagagerumssalg, og der vil være mange aktiviteter på pladsen.

– Vi får eksempelvis besøg af Randers Legeland med spændende aktiviteter for børn og andre barnlige sjæle, fortæller Kaj Thomsen, der er formand for AggerEvents Kaj Thomsen og fortsætter:

– der vil selvfølgelig også være boder med drikkevarer, grillpølser, sandwich m.m. samt levende musikalsk underholdning . Som noget helt nyt afholdes der auktion søndag eftermiddag, hvor der vil være eftersyn om formiddagen, ligesom der den 28. Juni afholdes en vurderingdag, hvor de der har effekter som måske er egnede til auktionssalg, kan møde frem og få vurderet tingene. Selvom det er på amatør- og frivillig plan vil vi gøre det så realistisk som muligt, og vi tør godt love publikum og deltagere et par festlige dage med god og sjov handel, samt masser af hygge og godt humør, siger formanden.

Foto: Vue fra markedet i 2013

Forfatter

Related posts

Top