Aftale om ny gymnasieuddannelse på plads

Alle unge skal efter grundskolen have mulighed for at begynde på en uddannelse i nærheden af, hvor de bor, hvor der er et stærkt ungdomsmiljø, og som holder alle døre åbne til videre uddannelse.

Det mener regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, der har indgået en aftale om en milliardinvestering i en ny gymnasieuddannelse. I forhandlingerne har der særligt været fokus på samtidig at styrke uddannelsesmulighederne uden for de større byer.

Regeringen og partierne er enige om, at der skal oprettes en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), som skal slå dørene op i august 2030. 

Med aftalen prioriteres der cirka 5 milliarder kroner årligt til at drive epx, når uddannelsen er fuldt indfaset. Det skal understøtte, at elever på uddannelsen både skal have boglig og praktisk undervisning af høj kvalitet og skal have adgang til udstyr og værksteder som for eksempel simulationsrum, medielokaler, værksteder og laboratorier. Derudover afsættes der 4,8 milliarder kroner i 2027-2034 til implementering, herunder især engangsinvesteringer i værksteder, nye faglokaler og udstyr.

Aftalen indebærer merudgifter på cirka 2,3 milliarder kroner årligt fra 2030. Det svarer til et løft på cirka 10 procent i forhold til udgifterne til ungdomsuddannelserne i dag.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Thy

Millionregn fra Nordea over lokale projekter

Otte projekter i Thy og på Mors har fået 4.4 mio. kroner til renovering mv. af lokale mødesteder.
4 min read
Thy, Topnyheder

Johnny Hansen vinder sundhedspris

Professor og læge Bente Klarlund og forsanger i Kandis Johnny Hansen modtog Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025 på Folkemødet på Bornholm.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Michelin-stjernen lyser fortsat over Tri og Agger

Restaurant Tri i Agger i Thy har for tredje gang opnået en stjerne i den prestigefylde Michelin-guide.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.