Aflysninger og lokale nedlukninger på Mors

På grund af stigende lokale smittetal begynder meddelelser om aflysninger og lokale nedlukninger så småt at ikke ind hos redaktionen.

Senest har Støberigården på Mors meddelt, at man aflyser koncerten med Lune Carlsen i morgen aften. Også weekendens julemarked aflyses.

Hos VIF Mors har forretningsudvalget besluttet, at lukke ned for al træning til og med U17. Nedlukningen gælder foreløbigt til og med torsdag den 25. november.

– Vi tager dette drastiske skridt for at undgå, at coronasmitten breder sig yderligere blandt børn og unge på Mors, udtaler formand Nina Andersen.

Frivilligfest i fare
Fredag den 26. november afholder Morsø Kommune efter planen årets frivilligfest. Festen, som blev afviklet første gang i 2019, blev aflyst sidste år. Morsø Kommune følger coronaudviklingen tæt, og vil tage endeligt stilling til en evt. aflysning på mandag.

Indtil videre er der solgt i omegnen 400 billetter til festen, hvor frivillige ildsjæle bliver hyldet med en række priser.

De stigende smittetal har også fået kommunen til at aflyse Uddannelses- og Erhvervsmessen på torsdag i Sparekassen Thy Arena Mors. Her skulle en stor del af øens unge have brugt et par timer på at møde områdets uddannelser og virksomheder.

Morsø Kommune har desuden valgt at lukke for valgcaféer på grund af corona-situationen.

LÆS OGSÅ:

Her er de tre nominerede til Årets Frivillig på Mors

 

Forfatter

Related posts

Top