Aflyser to lukninger af Oddesundbroen

Vejdirektoratets melding om lukning af broen alle hverdagsaftener i denne uge er ændret således, at lukningerne torsdag aften/nat samt fredag aften/nat er aflyst.

Det skyldes, at entreprenøren er blevet hurtigere færdig, end man havde forventet.

Fredag aften og natten til lørdag kan der dog forekomme ventetider på 20-25 minutter idet afspærring på broen skal fjernes. Det skal gøres af en lastbil med kran, oplyser Vejdirektoratet.

Der resterer stadig en smule af renoveringsarbejdet for i år. Der skal lægges slidlag på hele broens kørebane, som kræver 1-2 natspærringer i august. Så snart man har klarhed over, hvornår det kan udføres, udsender Vejdirektoratet meddelelse herom.

Foto : Vejdirektoratet

Forfatter

Related posts

Top