Ældre kvinde slået 15 gange af sin mand

En 82-årig mand fra Struer er blevet sigtet for vold mod sin 74-årige kone.

Ægteparret kom fredag aften op at diskutere, fordi der blandt opstod diskussion om en kode til deres netbank. Det skriver Dagbladet Struer.

Manden blev så vred, at han tildelte sin hustru 10 slag med flad hånd, og derudover både ruskede hende hårdt og holdt hende fast.

Da kvinden slap fri forlod hun rummet, men den voldelige ægtemand fulgte efter og tildelte kvinden yderligere fem lussinger.

Derfor blev politiet tilkaldt, og manden er altså nu sigtet for vold. Den ældre kvinde blev efterfølgende tilset af en læge, som vurderede at hun ikke var så ilde tilredt at hun skulle indlægges.

Til dagbladet oplyser politiet, at ægteparret nu har valgt at deltage i et konfliktråd.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags

Related posts

Top