Ældre bruger flere af deres penge – på dem selv

Hvis du går og drømmer om en stor arv fra Tante Oda, så kan det godt være at du kommer til at kaste en hvid pind efter dén drøm.

De ældre bruger nemlig flere og flere af deres surt optjente penge på dem selv – gerne på rejser -, og det efterlader altså i stigende grad en mindre arv til de efterladte når den tid kommer. Det skriver TV Midtvest.

– Min kone siger, at vi skal holde lidt igen, for der skulle jo gerne være lidt tilbage til børnene. Men når vi spørger børnene, siger de, at vi skal more os og have det så godt som muligt, for de har det godt, så det skal vi ikke spekulere på, siger Kaj Kristensen, Formand for Ældre Sagen Thisted-Hanstholm, til TV Midtvest.

I dag rejser den ældre generation flere gange om året:

– Vi kan se, at de ældre er meget friskere nu, end tidligere generationer, hvor man var mere nedslidt efter et hårdt arbejdsliv. Der er også generelt en større tendens i samfundet til, at vi bruger flere penge (…), og vi har rigtig mange dialoger med vores kunder omkring rejser, og at det er noget man gerne vil sikre og prioritere i sin økonomi, siger Sissel Aavild Schmidt, der er forretningsudvikler i Jyske Bank

Forfatter

Related posts

Top