Advarsel: Fentanyl fundet i stof i omløb ved Skive Festival

Politiet advarer borgerne – særligt unge deltagere ved Skive Festival – om et farligt stof, der netop nu er i omløb i området. To gange torsdag måtte to helt unge hastes på hospitalet med symptomer på overdosis. Det drejer sig om en 16-årig dreng og en 16-årig pige fra henholdsvis Sjælland og Nordjylland. Blodprøver har vist, at begge unge havde fentanyl i kroppen – et syntetisk opioid, der er op til 100 gange stærkere end morfin og i selv små doser kan være dødeligt.

Vær opmærksom

Politiet opfordrer festivaldeltagerne i Skive til at være særligt opmærksomme og tage ansvar – både for sig selv og for hinanden.

“Stoffer skal man jo generelt holde sig fra, og man skal i hvert fald ikke indtage noget, man ikke ved, hvad indeholder, eller tage imod drinks fra andre. Vi ved endnu ikke, i hvilken form de to 16-årige har fået stoffet. Den indledende efterforskning peger i retning af, at det kan have været puttet i noget, de har drukket. Men fentanyl kan blandt andet også optræde i puff bars eller i andre narkotiske stoffer”, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Glintborg, der er leder af lokalpolitiet i Skive.

Ring 114 hvis du ved noget

Politiet er til stede ved Skive Festival og arbejder tæt sammen med festivalarrangøren for at sikre tryghed og sikkerhed for festivalgæsterne.

“Vores patruljer på festivalen vil naturligvis være ekstra opmærksomme på det her, ligesom vi har en narkohund på arbejde.”, siger vicepolitiinspektør Henrik Glintborg og fortsætter:

“Vi vil selvfølgelig også rigtig gerne høre fra folk, der kan have oplysninger om, hvor stoffet stammer fra, eller som har set noget mistænkeligt i forbindelse med festivalen. Så skal man ringe til os på 114. Man er selvfølgelig også velkommen til at tage kontakt til vores patruljer, hvis man møder dem”.

De to 16-årige er nu udskrevet fra sygehuset.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Jan Hansen: ny fiskeriaftale er langt fra gode nyheder

Der blev i nat landet en ny fiskeriaftale i EU, der beskærer fangstmulighederne for blandt andet Torsk med 44% i Nordsøen og Skagerak.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Vigtig hjemmekamp venter Mors-Thy Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg er på menuen, når Mors-Thy Håndbold åbner dørene til Sparekassen Thy Arena | Mors og endnu et håndbolddrama i Bambuni Herreligaen.
1 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

KATO hitter i hele verden: livslang drøm er gået i opfyldelse

En 15 år gammel sang fra danske Kato og Jon Nørgaard er gået viralt på sociale medier. Kato kan faktisk ikke helt forklare, hvad det er, der sker lige nu. 
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.