Årsmøde i Torup for LAND-netværk

Der var fyldt godt op i Torup på Mors her i weekenden i forbindelse med det såkaldte LAND-netværks årlige samling.

Her mødtes nemlig 40 af dets medlemmer for at diskutere livsstilen, som sætter fokus på bæredygtige løsninger i hverdagen.

Det sker ved at deltagerne i projektet forsøger at leve på en måde, som sætter et så lille aftryk på jorden som muligt.

Til NordjyskE fortæller arrangøren Signe Engelhardt Christensen, at hun og hendes familie følger anbefalingerne, fordi hun blev træt af det store overforbrug, hun mener samfundet generelt set har.

Årsagen til at årets LAND-træf foregik hos Signe Engelhardt Christensen i Torup var, at hun har ansøgt om at blive et LAND-center.

For at hendes bolig kan opnå denne status, er det nødvendigt med opbakning fra Danmarks andre LAND-centre.

Forfatter
Top