Århusianer sigtet for stribevis af butikstyverier

I over et år har en nu 57-årig mand fra Århus formentlig troet, at han var sluppet godt fra en stribe butikstyverier. Men nu er han blevet indhentet af fortiden.

Nu er han blevet sigtet for tilbage til den 19. februar sidste år, at have stjålet otte el-tandbørster, kød, cognac og whisky fra Aldi i Nykøbing. Tyvekosternes værdi er blevet opgjort til 4790 kroner.

Tre dage senere stjal han 26 gange barbergrej i brugsen i Sjørup syd for Skive til en samlet værdi af 3000 kroner. Dagen efter gik turen til brugsen i Roslev, hvor den 57-årige stjal 9 flasker champagne til en værdi af 3800 kroner.

Århusianeren sluttede sit tyvetogt i brugsen i Koldby, hvorfra der blev stjålet 5 flasker spiritus til en samlet værdi af 1500 kroner.

I forbindelse med tyveriet i Roslev fandt politiet frem til nummerpladen på mandens bil. Og her godt et år efter tyverierne, er manden nu blevet sigtet.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top