Aalborg tilbage på sejrssporet efter choknederlag

Aalborg Håndbold fandt lørdag tilbage på sejrssporet efter det overraskende nederlag til Fredericia tidligere på ugen.

På udebane blev Skjern besejret 33-30, blandt andet takket være en stærkt spillende Niklas Landin.

Den mangeårige landsholdsmålmand stod for hele 14 redninger og afviste flere gange Skjerns forsøg mod slutningen.

Efter en tæt første halvleg begyndte Aalborg at trække fra kort før pausen og førte 14-13 ved halvleg.

Skjern fik bedre gang i scoringen efter pausen, men kom aldrig helt op på siden af gæsterne.

Juri Knorr scorede til 30-26 fem minutter før tid, og det blev dødsstødet for Skjern.

Med sejren har Aalborg seks point efter fire kampe, mens Skjern har fire point.

Samtidig spillede topholdet Ribe-Esbjerg 30-30 ude mod TMS Ringsted, mens Skanderborg AGF vandt 42-38 over Skive.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.