Aalborg Håndbold fyrer cheftræneren

Aalborg Håndbold har i dag besluttet at indstille samarbejdet med cheftræner Maik Machulla, der kom til klubben i sommers.

– Beslutningen er truffet på baggrund af flere faktorer. Først og fremmest fordi vi ikke er tilfredse med det udtryk vi har leveret spillemæssigt, hvor vi ikke har oplevet den udvikling og flow i vores spil som vi har forventet.Derudover har vi i spillertruppen set tegn på manglende gnist og spilleglæde, ligesom vi generelt har underpræsteret i forhold til det materiale vi har til rådighed, siger direktør Jan Larsen.

– Vi er naturligvis ærgerlige over at samarbejdet ikke blev som håbet for begge parter, men omvendt følte vi også, at vi var nået til et punkt hvor vi var nødt til at agere. Vi ønsker Maik alt det bedste fremover, siger Jan Larsen videre i en pressemeddelelse.

Assistenttræner Simon Dahl tager over i rollen som cheftræner, mens rutinerede Henrik Møllgaard bliver spillende assistenttræner.

Aalborg Håndbold spiller søndag aften på udebane i Herreligaen mod Grindsted GIF.

Kilde og foto : Aalborg Håndbold

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Topnyheder

Nu falder temperaturerne – risiko for kraftig regn og skybrud

Der har de seneste dage været varmebølge i det meste af landet, men mandag falder temperaturerne igen.
2 min read
Sport, Topnyheder

Vingegaard godkender holdets hjælp efter næsten-styrt

Jonas Vingegaard blev fanget bag et styrt og måtte kæmpe sig tilbage til favoritfeltet på 15. etape.
2 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Kærestesorger endte i lygtepæl ved Thisted Lufthavn

Politiet kunne ikke se, at andre genstande var ramt, men manden blev sigtet for hærværk mod lygtepælen.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.