Aab fyrer morsingbo som sportschef

Regin Iversen fra Mors blev i februar præsenteret som ny sportschef for AaB Kvinde Elitefodbold, men nu er samarbejdet ophørt med øjeblikkelig virkning.

– Efter et hårdt efterår har vi evalueret og synes, at der er brug for nye øjne til at se på det sportslige set-up, siger Kjeld Simonsen, forretningsansvarlig i AaB Kvinde Elitefodbold.

Aab-kvinderne har indtil videre haft en forfærdelig sæson, hvor det er blevet til 12 nederlag i lige så mange kampe i Kvindeligaen.

Ikke desto mindre Kjeld Simonsen, at klubben har været glade for samarbejdet med Regin Iversen, der tidligere har været sportschef FC Thy-Thisted Q.

Regin Iversen selv respekterer klubbens beslutning om at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning:

– Når man ikke er enige om den fremtidige strategi, må samarbejdet ophøre – det kan ikke være anderledes. Jeg har nydt min tid i klubben og ønsker den al mulig held og lykke fremover. Det har klubben fortjent, specielt spillerne, men også den hårdt arbejdende stab, udtaler Regin Iversen.

AaB Kvinde Elitefodbold ligger lige nu sidst i Gjensidige Kvindeliga og skal til foråret spille kvalifikationsspil om at forblive i rækken.

Arkivfoto: Aab Kvinde Elitefodbold

Forfatter

Related posts

Top