DIE HERREN spiller U2-Åbenbaringer ved kirkekoncerter i Thy

Der er lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige, når THY ROCK præsenterer DIE HERREN, Danmarks suverænt bedste U2-kopiband, ved en række kirkekoncerter Hurup, Snedsted, Sjørring, Hjardemål og Tilsted Kirker i februar 2026.

“Die Herren har optrådt i et utal af kirker, fra små landsbykirker til imponerende domkirker, og deres optrædener spænder fra intime koncerter med enkel scene og lyssætning til storslåede produktioner med avancerede lyd- og lysinstallationer. Uanset rammen er en koncert med Die Herren en unik mulighed for at opleve U2’s legendariske musik i en ny og fordybende kontekst”, fortæller Festivalleder Hans Peter Jarl Madsen, Thy Rock.

De lokale kirker har plads til et par hundrede gæster hvert sted.

“Det giver en helt fantastisk intim og stor oplevelse, når man sidder til koncert i et kirkerum. Alene omgivelserne er noget helt særligt”, påpeger Hans Peter Jarl Madsen.

Snedsted Kirke er under renovering, og når man ikke at blive færdige til den 19. februar 2026, flyttes koncerten til Sjørring Kirke. Dette meldes først ud, når man kommer tættere på koncertdagen.

Billetter koster 295 kroner + gebyr og billetsalget er startet på www.thyevent.dk

DIE HERREN – Kirketour i Thy:

Onsdag den 18. februar 2026 kl. 20.00 : Hurup Kirke  

Torsdag den 19. februar 2026 kl. 20.00: Snedsted Kirke  

Fredag den 20. februar kl. 20.00: Sjørring Kirke 

Mandag den 23. februar kl. 20.00: Hjardemål Kirke

Tirsdag den 24. februar kl. 20.00: Tilsted Kirke, Thisted 

Dørerne åbner ved alle koncerter kl. 19.00.

Forfatter
Top