Når stilheden svarer – ny udstilling på Holmen

Lørdag 26. april kl. 11 åbner Morsø Kunstforening udstillingen “Når stilheden svarer” med værker af Hanne Skjold Knudsen.

Hanne Skjold Knudsens praksis kredser til stadighed om, hvordan vi kan nærme os bevidstheden og essensen og altings forbundethed. Hun benytter meditation og en mikrofænomenologisk tilgang i sin praksis og proces. Som en dyb lytten ind i de øjeblikke, hvor noget bevæger sig og responderer. Der hvor et møde og en resonans opstår. Gennem processen med værkerne har målet været at undersøge stilheden for at skabe rum og åbenhed for stilhedens svar.

Udstillingen spænder bredt i sit udtryk med installation, konceptuelle værker, malerier, grafik og et interaktivt værk. Læs mere om udstillingen og se billeder af værkerne her (opdateres løbende).

Udstillingen kan ses til og med søndag 15. juni. Åbningstider: Torsdag – søndag kl. 14-17. 00.

Foto : Morsø Kunstforening

Forfatter
Top